E-commerce Specialist til 3 Danmark
Er du typen, der elsker at omsætte data til salg, optimere kundeoplevelsen og hele tiden finde den næste forbedring? Så skal du måske være vores næste e-commerce specialist!
Er du typen, der elsker at omsætte data til salg, optimere kundeoplevelsen og hele tiden finde den næste forbedring? Og motiveres du af at se dine optimeringer skabe konkrete resultater? Så skal du måske være vores næste e-commerce specialist!
Som e-commerce specialist hos 3 får du en central rolle i den daglige drift og udvikling af vores digitale forretning. Du får ansvar for at sikre, at vores webshop og digitale salgsaktiviteter altid står skarpt, fungerer optimalt og er optimeret med fokus på kundeoplevelse, konvertering og salg.
Du arbejder datadrevet og kommercielt og omsætter løbende indsigter til konkrete initiativer, tests og forbedringer. Her handler det ikke kun om at holde webshoppen kørende – men om hele tiden at finde de muligheder, der kan løfte salget og skabe endnu bedre kundeoplevelser.
Hvad kommer du til at lave?
Du får en vigtig rolle med opgaver som:
Have ansvar for den daglige drift og løbende optimering af webshoppen og digitale salgsaktiviteter
Analysere performance og identificere muligheder for at øge konvertering, salg og kundeoplevelse
Planlægge og gennemføre A/B-tests og andre CRO-initiativer
Omsætte data og analyser til konkrete optimeringer og kommercielle handlinger
Arbejde med oprettelse og vedligeholdelse af produkter og services i vores systemer
Optimere website, produkter og kunderejsen – også med blik for de små detaljer, der kan gøre en stor forskel
Følge udviklingen i e-commerce og identificere nye muligheder for at skabe vækst
Samarbejde tæt med Sitemanagers, UI/UX, Marketing, Produkt og øvrige forretningsteams for at skabe resultater
Velkommen til et stærkt digitalt fællesskab
Du bliver en del af vores Digital & Ecommerce-team – et passioneret team af specialister, der arbejder med UX, e-commerce, produktudvikling og digitale løsninger. Her går faglighed hånd i hånd med gode grin, og vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi sparrer, deler ideer og fejrer succeser sammen.
Vi tror, du trives bedst, hvis du…
Har 3-5+ års erfaring inden for e-commerce og en dokumenteret track record med at skabe resultater
Er stærk på data, analyse og konverteringsoptimering og kan omsætte tal til konkrete handlinger
Har erfaring med A/B-tests og en metodisk tilgang til at teste hypoteser og optimere løbende
Er kommerciel og resultatorienteret og motiveres af KPI'er, targets og at jagte det næste salg
Er nysgerrig på optimering og altid har øje for, hvad der kan gøres bedre – både stort og småt
Er struktureret, hands-on og har sans for detaljen
Trives med ansvar for den daglige drift og sikrer, at webshoppen altid fremstår skarp, logisk og optimeret
Er stærk i samarbejdet på tværs af marketing, UI/UX, produkt og forretning og kan formidle resultater og indsigter klart
Har erfaring med systemer og værktøjer som Contentful, Optimizely, Analytics, Looker Studio eller lignende – det er en fordel
Du bliver en del af noget helt særligt
Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du får din daglige gang på vores nye hovedkontor i Carlsberg Byen, der er præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder samt en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele, og så mener vi at have en af landets bedste frokostordninger.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV. Vi læser løbende ansøgninger. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Manager, Digital Operations & Performance, Thomas Hermann på mail Thomas.Hermann@3.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
- Department
- Online / E-commerce
- Lokation
- 3 Danmark HQ
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist
- 3. november 2026