Teamleder til Kundeservice – med fokus på mennesker, motivation og mål
Er du drevet af at skabe resultater, udvikle mennesker og sikre en kundeoplevelse i topklasse? Har du et skarpt øje for drift og struktur, og kan du bevare roen, selv når tempoet er højt? Hvis du kan sige ja til det, så er du måske den teamleder, vi har brug for i kundeservice!
Om rollen
Som teamleder får du ansvaret for et team på 10-15 dedikerede kunderådgivere, og du vil spille en central rolle i at skabe både tilfredse kunder og stærke salgsresultater. Du er med til at skabe et inspirerende arbejdsmiljø, hvor du engagerer og motiverer dit team, så de trives og præsterer på deres bedste – både når det gælder salg, service og den daglige drift. Din rolle indebærer at coache rådgiverne til at levere fremragende kundeservice og sikre et højt kvalitetsniveau, samtidig med at du arbejder på at forbedre processer og effektivitet. Du vil være tæt på både dit team og ledelsen og samarbejde om at udvikle både kundeoplevelsen og forretningen. Når der skal handles, er du ikke bange for at tage initiativ og få tingene til at ske.
Dine ansvarsområder
Daglig ledelse og udvikling af dit team
Skabe stærke salgsresultater gennem coaching og udvikling af teamets kompetencer
Sikre høj kvalitet og effektivitet i kundehenvendelser
Optimere den daglige drift af kundecenteret
Analysere data og nøgletal og bruge dem aktivt til teamets udvikling
Bidrage til at skabe en kultur med høj trivsel, engagement og performance
Vi søger dig, der
Har dokumenteret erfaring med ledelse i et kundeservice- eller salgssetup
Har skabt gode resultater inden for både salg og kundeservice
Brænder for salg og har evnen til at udvikle medarbejdere og talenter
Er kvalitetsorienteret, resultat- og driftsorienteret
Trives med at tage ansvar og sikre fremdrift i en travl hverdag
Er struktureret, handlekraftig og motiverende i din ledelsesstil
Har stærke kommunikative evner – både én til én og i større fora
Er vant til at arbejde med mål, KPI’er og performanceopfølgning
Du bliver en del af noget helt særligt
Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du bliver del af en virksomhed, præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder, og vil få en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele og ikke mindst et stærkt kollegaskab.
Vi tilbyder bl.a.:
Sundhedsforsikring
Frokostordning
Firmabetalt internet og mobiltelefoni
Massage/Zoneterapi
Masser af sociale og faglige arrangementer, fredagsbar, fester mm.
Diverse medarbejderrabatter
Ansøgning
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af en dynamisk virksomhed i rivende udvikling? Vi læser ansøgninger løbende og indkalder til samtaler, så send gerne din motiverede ansøgning og CV via linket allerede i dag. Første samtale vil fokusere på at gennemgå din ansøgning og CV, og derefter vil udvalgte kandidater blive inviteret til en 2. samtale, som inkluderer en verbal- og personlighedstest. Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Yalda Tabrizi på 31 200 910.
- Department
- Contact Center - Customer Service
- Lokationer
- 3 Danmark HQ
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelsesniveau
- Ledelses- / seniorniveau